Aarhus og DR

Aarhus og DR

Aarhus Festuge nærmer sig med hastige skridt. Fra den 31. august til den 9. september trækker Aarhus i festtøjet, og Spirekassen er naturligvis med.

Spirekassen elsker at støtte en god sag og gerne med frøbomber. En god sag har DR Ramasjang redder bierne.

I hele 2018 har Ramasjang haft en mission som rigtig mange allerede kender. Ramasjang vil redde de vilde bier sammen med Danmarks børn.  #ramasjangbiredder

Det er i forvejen en hjertesag for Spirekassen, så vi står klar til at hjælpe. I Danmark har vi 280 forskellige vilde Biarter. 50 danske biarter er ikke set siden 1974.  Vores landskab i dag er præget af ens opdyrkede marker med de samme kornsorter og raps. Ukrudt sprøjtes væk. Vores haver, bymiljøer og altaner er et oplagt fristed for bierne, hvis vi gør bare en lille indsats.

Ved Aarhus Festuge har Danmarks Radio og Ramasjang et lille bi-læringsområde i Rådhusparken, hvor børn og deres voksne kan lære alt muligt om bier og blomster. Der vil være levende humlebier, man kan kigge på, og der bliver uddelt smagsprøver på pollen. Selvfølgelig er der en bi-quiz og alle børn, der gør noget for at hjælpe med at redde bierne, får selvfølgelig et flot Ramasjang-diplom. En af dagene vil der også være et bi-show med værter fra Ramasjang. Frøbomberne vil blive uddelt sammen med Ramasjang diplomet. Bibomben består af muld, ler og et mix af ubejdsede blomsterfrø, som bierne elsker. Plant bomben - så er du med til at redde bierne.

Hvis du og dit barn vil redde bierne så kom forbi Århus festuge. Spirekassen smutter også selv en tur forbi festugen på besøg. Frøbomben er lavet specielt til DR og kan ikke købes i webshoppen. Derimod har vi andre frøbomber i webshoppen. Se HER

Kærlig Hilsen

Spirekassens gartner

Christine

25-08-2018 11:11