Bestil blomsterløg

Bestil blomsterløg

Spirekassens blomsterløg er lige på trapperne. Det er nu muligt at forudbestille blomsterløg i webshoppen. Der er begrænset antal, så det er 'først til mølleprincippet'. 

Mine indkøb af blomsterløg er baseret på konkrete ønsker fra jer - mine søde kunder - og nøje udvalgt med fokus på kvalitet og variation. Tusinde tak for jeres bidrag.

Her får i et lille og unikt udvalg. Langt de fleste af de dyrkede tulipaner er krydsninger mellem forskellige arter og udviklet gennem en lang årrække. Jeg har valgt nogle helt klassiske havetulipaner, men jeg har også valgt at tilbyde nogle flotte papegøjetulipaner. Papegøje-tulipaner har været dyrket i de sidste 300 år. Blomsterne er meget store med stærkt frynsede og krøllede kronblade.

Blandt ønskerne fra jer var også gammeldags pinseliljer, som også kan forudbestilles nu. Dem skal jeg bestemt også selv have i min have til foråret - jeg er i den grad er blevet forelsket!

Husk at lægge dine blomsterløg i september og oktober måned. Man kan strække blomstringstiden i foråret ved at lægge løg ad flere gange om efteråret eksempelvis over 3 uger. Blomstringstiden bliver tilsvarende forskudt. Læggedybden varierer alt efter blomsterløgets størrelser. En hovedregel er, at blomsterløget lægges med ca. dobbelt så meget jord over sig, som det er stort, men det behøver ikke at være så nøjagtigt. Faktisk kan blomsterløg også selv trække sig ned i den dybde, som lige nøjagtigt passer for det. Blomsterløget bevæger sig selv i jorden, hvilket kun få ved. Det er nemt at dyrke løgblomster. Hvis løget er sundt og ikke beskadiget, er man næsten 100% sik­ker på blomstring i løbet af foråret, uanset vejret, uanset jorden og uanset om blomsten får lys eller skygge.

Kærlig hilsen

Spirekassens gartner

Christine

12-08-2018 11:46