Blomster lasagne

Blomster lasagne

Jeg fik en god idé fra bloggeren @plante_liv i sidste uge. Liv er Have- og parkingeniør og afsindig god til specielt blomster. Hun forslog mig at lave en ”blomsterlasagne”. Hvad er så det?

@plante_liv har givet gode tricks, som jeg her giver videre til jer. En blomsterlasagne er ganske simpelt blomsterløg plantet i lag i en krukke. På den måde får du et smukt og varieret blomsterhav til foråret. Blomstringstiden er forlænges og farverne vil sig hele tiden. Det er nemt og hurtigt at lave sin egen blomsterlasagne. Det eneste du skal huske lasagnen skal laves nu i efteråret så den kan blomstre til foråret.

Sådan gør du:

  1. Vælg en stor krukke som også er dyb. Vigtigt: Der skal være drænhulle i bunden.
  2. Læg lidt dræning i bunden fx gamle potteskår eller småsten. Dæk med pottemuld.
  3. Herefter kan løgene lægges.

Lag 1) Tulipanløg: Første lag skal lægges i bunden af krukken. Husk at dække dit dræn med et lag muld inden første lag af løg lægges. Lille tip er at lægge nogle tulipanløg på hoved. Så blomstre de lidt senere end dem som ligger korrekt. Vælg de farver du bedst kan lide. Dæk løgene med et lag muld.

Lag 2) Næste lag består af pinseliljer eller påskeliljer. Match med de farver du bedst kan lide. Dæk med et lag muld.

Lag 3) Kan være Vibeæg, krokus eller anemoner. Dæk igen med et lag muld.

Krukken kan godt se lidt ”bar” ud ind til løgene begynder at titte op gennem jorden. Et lille fif er at plante stedmoderblomster i krukken. Stedmoderblomster er hårdføre og noget af de tidligste udplantningsplanter du kan købe i starten af marts. Blomsterløgene kan med lethed vokse op gennem stedmoderplanterne. Det giver en smuk helhed. Placer krukken et tørt sted hele vinteren.  I garagen, i skuret, udestuen eller i drivhuset. Vand kun meget sparsomt. Fugtig, udrænet muld er den største fjende for blomsterløg derfor jeg vil ikke anbefale at stille krukken i det fri vinteren over.

Mange tak til Liv for det fine input. Vi elsker dig for det.

Kærlig Hilsen

Spirekassens Gartner

Christine

15-09-2018 10:31