Bønnetid

Bønnetid

Sommer er bønnetid og lige nu kan du høste de dejligste bønner i haven, på altanen og i drivhuset. Fantastisk kan du nå det endnu.  Så dine bønner nu og få udbyttet i sensommeren.

Bønner stammer fra Sydamerika og er rige på vitaminer og proteiner. Ikke mindst er bønner #dobbeltoppågodhed. Da planten opsamler kvælstof fra luften og tilfører jorden gode næringsstoffer mens den vokser. Du behøver kun at gøde meget lidt i de områder, hvor du dyrker bønner. Der findes et utal udgaver af havebønnen Phaseolus vulgaris. Alle mulige størrelser, former og farver. Fælles for dem alle er, at de indeholder lektiner, som er et giftstof. Derfor må du ikke spise bønner direkte fra planten. De skal tilberedes ved let kogning eller stegning så nedbrydes giftstoffet nemt.

Havebønner opdeles i to hovedgrupper. Buskbønnen og Stangbønnen. I Spirekassen har vi selvfølgelig begge typer.  Buskebønnen skal ikke opbindes og du behøver ikke have den store plads. Det er nemt at dyrke buskbønnen i en beholder på terrassen eller i de lave citydrivhuse. Nogle typer bønner spises, som hele bønner fx den grønne ”Delfina” og den gule ”Erla” buskbønne. Ved andre buskbønner skal bælgen tørres på planten og de enkelte bønnefrø tages ud og gemmes fx Kidney bønnen ”Hannibal” og italienske sorte bønne ”Marconi Nano”.

Stangbønnerne er også helt fantastiske. Det kræver lidt højde og et stativ planten kan vokse op ad. Jeg har haft den blå ”Blauhilde” i drivhuset i år. Bønnerne kan spises efter et let opkog. Den lilla farve forsvinder desværre under kogningen. Så er der den skønne butterbean ”Piekny Jas”, hvor bønnefrøene skal tørres eller bruges friske i bønnehumus.

Næste år kommer den italienske Borlottobønne i webshoppen. Endda i en økologisk udgave! Både bælge og bønnefrø er stærkt farvede i rød/hvide farver. Den er meget dekorativ, så den kan i glæder jer til.  Det er endnu ikke for sent at så bønner. Jeg har netop sået andet hold bønner, denne gang den klassiske grønne bønne ”Delfina” fås HER

Finde alle de spændende bønner HER 

Kærlig Hilsen

Spirekassens Gartner

Christine

15-07-2018 12:03