Børn og Solsikker

Børn og Solsikker

Skolesommerferien begynder snart og måske det gode vejr forsætter? Børneværelset og YouTubes uendelige underholdning tiltrækker ungerne.

KANTAR Gallup har udarbejdet en undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening i 2018, om børns kontakt med naturen. Hver anden forældre fortæller at deres børn i alderen 5 – 12 år kommer markant mindre ud i naturen end de selv gjorde, faktisk halvt så meget.

Flere undersøgelser konkluderer, at tid i naturen og kontakt med dyr er med til at sikre børns fysiske og psykiske sundhed (også de voksnes i øvrigt) Børns sprog og motorik stimuleres. Børn som opholder sig i naturen, er mindre syge end børn, som primært opholder sig inde.

Hvad er den store forhindring?  I undersøgelsen angiver forældrene at TV, IPad og elektroniske spil er den største forhindring. Andre forældre mener, at det er den lange skoledag og tiden i pasningstilbud, som er årsagen.

Vi må forholde os til, at samfundet har ændret sig markant de sidste 25 år. Naturen skal indtænkes i barnets hverdag. Som forældre er det vigtigt at give sig tid med sine børn i naturen. Det kan gøres på flere måder fx lave en køkkenhave, dyrke grøntsager i krukker eller spirer i køkkenvinduet. Vis at naturen er foranderlig, forskellig, farverig og smagsrig. Lege i naturen kan varieres i det uendelige. Snak med dit barn om det at dyrke selv, ressourcer, bæredygtighed, genbrug, miljø, fødekæder og økologi.  Selvom dit barn kun er 6 år, kan emnerne udmærket vendes, og drejes i børnehøjde.

En oplagt sommerferieaktivitet kunne være en Naturhelte solsikkebombe. Temaet: oplevelser, leg, læring, mønstre, farver, højder og anvendt matematik. Barnets egen frøbombe kommer i en lækker gaveæske med vejledning til forældre, aktivitetsark til børn i alle aldre og et målebånd. Solsikkernes vækst kan dokumenters og følges tæt.

Hele sættet koster 55 kroner og du HER

Christine

14-06-2019 14:41