Figen

Figen

Endnu en elsket plante vi både dyrker ude og inde. Det skønne figentræ skabe en god stemning.

Almindelig figen tilhører morbærfamilien og er overraskende nok i familie med stuebirk og gummitræet.

Figen er løvfældende og taber bladene om vinteren og skyder igen i maj. Figentræet blomstrer ikke, som vi kender det. Det vi kender som figenfrugter er i virkeligheden en opsvulmet blomst og blomsterbund.

Træet stammer oprindeligt fra Afghanistan og Vestasien. Dog kan man godt dyrke figner  i Danmark. Den sort, man har størst succes under danske forhold, kaldes bornholmerfigen eller Precose de Dalmatie. Den er hårdfør og tåler ned til 10 graders frost. Den adskiller sig fra andre sorter ved at have lidt grovere og hårede blade. Den er selvbestøvende og kan blive op til fire meter høj. Bornholmerfignen kan formes som et lille træ eller en busk og udmærket vokse i din vindueskarm. Sorten kan købes flere steder. De umodne frugter er grønne og nærmest pæreformede, de modne ofte brunlige let violette med lyst rosa frugtkød.

Figen kan dyrkes i krukke, drivhus, havestue eller på en lun plads i haven, helst op ad en sydvendt mur. Figentræet sætter frugter flere gange gennem vækstsæsonen, og de vil modne fra august. Figen er ikke sart med hensyn til jordforhold. Den vokser de fleste steder så længe der er varme og sol. Træet tåler tørke og overlever nemt en uges tid uden vanding.

Når figen virkelig trives, er det en kraftigvoksende plante og du kan roligt beskære et figentræ i maj. Skuddene kan afkortes og udtyndes. Husk dog at fignerne udvikles på førsteårsskud så gå ikke for hård til værks med at udtynde de nyeste skud.

Man formerer normalt figen ved stiklinger og der vil gå tre år fra en ny plante får rod til du kan høste de første figner.

Spirekassens Gartner

Christine

18-11-2019 13:32