Flytning af staudebed

Flytning af staudebed

Jeg skal flytte mit staudebed og plante det tættere sammen. Læs her hvorfor..

Til dem, som måske er i tvivl, så er stauder blomster, der overvintrer og kommer igen år efter år. Vi ejer et hus fra 1904 og en tilhørende have. Haven er ikke nær så gammel som huset. I starten af 1900 - tallet var grunden omkring huset anlagt som køkkenhave. Køkkenhaven skulle forsyne husets skiftende beboere med grøntsager det meste af året. I dag, her over hundrede år senere, er vi indehavere af et ældre staudebed, overvejende fyld af pæoner, høstanemoner og Påskeklokker. Plus en tiltagende større mængder af ukrudt. For år tilbage var traditionen at plante stauder med store mellemrum i staudebede. Den måde at beplante på, gav urimeligt meget arbejde ejeren. Det var/er en ulig kamp at fjerne ukrudt rundt omkring stauderne. Et arbejde jeg hader og seriøst ikke får gjort nær nok.

Nu skal det være slut.

Her i slutningen af en våd august skal de gamle stauder graves op, renses for ukrudt og flyttes til et andet sted i haven. De skal genplantes tættere sammen. Formålet er at mindskes arealet med bar jord så ukrudt og uønskede vækster får det svært. Man bør helst flytte stauder i en periode om efteråret, hvor det er køligt og gerne i en regnfuld periode. Lige meget hvad man gør, vil opgravningen skade rodnettet. Det gøres mest nænsomt når planten af mindst muligt vand - og varmestresset. En del stauder springer dog blomstringen over et år eller to efter de er flyttet. Det skal man være forberedt på.

Flytningen af staudebedet skaber en ny fri plads i haven. Endda på det mest solbeskinnede område af haven tæt på drivhuset. Det giver mulighed for et nyt område med anlæggelse af nye højbede af pallerammer. Planen er flere højbede med endnu flere blomster til bierne fra tidligt forår til den første frost i efteråret.

Følg med her på bloggen, hvor du kan følge hele tilblivelsen.

Besøg alle de spændende blomsterløg HER 

Spirekassens Gartner

Christine

22-08-2019 12:35