Forspiring af kartoffel

Forspiring af kartoffel

Du skal inden for de næste uger lægge, kartofler til forspiring. Læs mere her

Kartoflen Solanum tuberosum kom til Europa i det 16. århundrede. Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika. I samme familie finder vi blandet andet en anden god kending nemlig tomaten.  Sødkartoflen kom først til Europa hurtigt efterfuldt af den almindelige klassiske kartoffel som vi kender den. Det tog en rum tid før kartoflen blev alles spise. I starten var kartoffel forbeholdt de velstillede og blev betragtet som en delikatesse. Kartoffel kom til Danmark i 1719. Siden har den være en del af en god dansk grundkost. Det med god grund. Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer. Kartoflen er specielt en god kilde til C-vitamin og kostfibre. Kartoflen indeholder også mange mineraler, især kalium. Det høje indhold af kostfibre gør, det er én af de grøntsager, som måtter mest. Kartoffel indeholder stort set ikke fedt. Ifølge Fødevarestyrelsen er kartoflen den fødevare, hvor man opnå størst mæthed for færrest mulig kalorier. Det er måske værd at tænke over.

Det er nemt at dyrke kartofler selv. Brug altid læggekartofler der er godkendt til at være læggekartofler. De er testet og fri for sygdomme.

Forspiring af kartofler

Kartofler lægges til forspiring i kasser fra slutningen af februar og i marts. Her lægges de enkelte kartofler med den side op ad, som har flest sovende øjer. Det er fra de sovende øjer de nye skud begynder at komme i løbet af de næste uger.  Placere kassen i et lyst rum med en temperatur ca. 14-18 grader. Efter 3 til 4 uger vil der være udviklet 1 til 2 cm lange spirer.

Når tiden er inde til de spirende kartofler, skal udplantes vil du kunne følge det her på bloggen.  Hvis du mangler inspiration til nye kartoffeloplevelser, kan jeg anbefale at besøge webshoppen hos virksomheden Kartoffel Müller i Tyskland. Her bliver du udfordret på farver, konsistens og smage.

God fornøjelse!

Spirekassens Gartner

Christine

17-02-2020 12:27