Frøet

Frøet

Frøet er fantastisk. Et lille lille levende energibundt, som venter på de rette betingelser for at spire.

Alle frø er opbygget ens selvom de ser ganske forskellige ud.

Yderes findes frøskallen og inderst en frøkim. Frøkimen indeholder en kimknop, kimblade, kimstængel og en kimrod. Alle frø indeholder egen ”madpakke” fyldt med energi: Kulhydrater, fedt og protein. Frøets madpakke fortæres i den tid frøet ligger i dvale trygt i frøposen du har købt hos os. Nogle typer frø kan holde sig i mange år fx kan tomatfrø. De kan spire efter 10 år i en frøpose. Tomatfrøet har pakket madpakken fornuftigt.

Frøets spiring sættes i gang når de rette forhold indfinder sig. Fx når du starter forspiringen. Lige om lidt er det chili og tomat, der snart skal puttes i jorden. Elementerne vand, varme, ilt og mørke (nogle gange lys) sætter spiringen i gang.

Alle frø starter springs processen ens. Den lille spirer bryder ud af frøskallen med kimroden først. Kimroden peger nedad mod tyngdekraften. Herefter bryder kimstænglen opad mod sollyset. Du kan nu se ”der sker noget” for pludselig kan du ane den lille plantestængel bryde op af jorden. Nu udfolder kimbladene sig hurtigt. Under spiringsprocessen bruger frøet den sidste del af sin madpakke. Herefter skal planten hente ny energi fra sollyset og fra jorden gennem det nye rodnet.

Alt dette finder frøet selv ud af. Det eneste du skal gøre, er at tilsætte jord, vand, varme og kærlighed. Så skal det hele nok gå. Når de små planter har sat de første 2-3 par løvblade(voksenblade) er det tid til at omplante småplanterne til større potter.

Fakta om frøs holdbarhed:

Agurk: 6-8 år, Bønner: 3-5 år, Squash: 2-3 år, Gulerødder: 2-3 år, Rødbede: 2 år, Salat: 2-4 år, Tomat: 8-10 år, Zinnia: 5-6 år, Pholx: 2 år, Nigella: 2 år, Tallerkensmækker: 5-7 år, Løvemund: 4-5 år, Cosmos: 3-4 år, Morgenfrue 5-6 år.

Besøg webshoppen HER

Spirekassens Gartner

Christine

 

26-01-2020 13:09