Hvornår skal roserne beskæres?

Hvornår skal roserne beskæres?

Her her nogle gode pejlemærker og regler til beskæring af roser.

Mange husker tidspunktet for roser beskæring ved Dronningens fødselsdag er 16. april.  Det var en god rettesnor for en del år siden. Med klimaforandringerne de sidste 30-40 år er vækstsæsonen blevet 10-12 dage længere i hver ende. Derfor bør man satse på en fast beskæringsdato den 1. april.

Beskære man roser for tidligt, og der kommer frost, så kan de nye skud blive ødelagt og roserne sættes tilbage. Beskæres der for sent er roserne begyndt at gro. Meget af det skæres af, er friske skud og roserne vil miste en masse af den energi, der var oplagret i grene og rødder.

Efter den milde vinter har alle planter startet deres vækst meget tidligt. Så snart de næste dages nattefrost er overstået er det tid til at beskære roserne. Man skal ikke være bange for at skære for meget af sine roser. Roser kan generelt klare at blive beskåret nærmest ned til halv størrelse og klare det fint.

Jeg er ikke den store mester i beskæring af roser, men jeg har alligevel nogle rettesnore.

  • Jeg klipper alle døde grene væk hver år
  • Lange lige oprette skud, der kommer fra pode stedet under jorden, klippes af.
  • 1/3 af grenenes længde skæres væk ca. en centimeter over et nyt skud.

Jeg beskærer mine roser når frosten er ovre og vi når april. Husk du kan købe en lækker kvalitets beskærings saks i webshoppen. Se HER

Spirekassens Gartnere

Bent og Christine

29-03-2020 09:36