Hyacinter

Hyacinter

November er hyacinttid. Jeg elsker den smukke løgvækst, men fortæller at juletiden snart begynder. Læs mere her.

Var du klar over at hyacinter oprindeligt stammer fra Tyrkiet og Syrien? Nej vel? Igennem mange år er hyacinten forædlet og fås nu i mange forskellige sorter i Danmark. Farverne spænder fra hvid, rød, pink, orange og blå farver. Duften er kraftig og enden hader man den eller elsker den. For længe siden brugte Romerne hyacinten som parfumeplante. I 1600 - tallet var hyacinten et statussymbol for det bedre borgerskab.

Du kan købe hyacinter i butikkerne fra november og hele december. Hyacintløg blomstrer i den virkelige natur i foråret. De løg du køber fra november måned, er kunstigt drevet frem til blomstring uden for løgets normale cyklus. Vi bruger hyacinten som juleplante i stuen, hvilken er oplagt i den mørke tid med gråt i gråt. Hyacinter er super taknemmelige, også for dem, der er har svært ved blomsterdyrkning og glemmer at vande i perioder.

Hvis du vil have dine hyacinter til at holde længst muligt så stil dem koldt om natten. Er der ikke frost ude, så stil dem ud om natten.

Når blomsten visnet ned skal du endelig ikke smide løget ud. Pak dem ind i avispapir og opbevar dem tørt og mørkt. Hvis du har en have, blomsterkasse eller bare et par krukker så plant løget i 10- 15 cm dybde så snart jorden er frostfri efter Nytår. Året efter vil løget igen blomster i april/maj og det ganske gratis.

Kærlig Hilsen

Spirekassens Gartner

Christine

20-11-2018 10:18