Knibning af topskud

Knibning af topskud

Hvorfor er det en god idé at knibe topskuddet af blomster? Få forklaringen her.

Hvis du har sået dine blomster selv ved du sikkert også det er en god idé at knibe topskuddet af når planten er 10- 15 cm høj. Hvorfor egentlig det?

I plantens topskud sidder plantens Meristem. Ordet meristem er afledt af græsk meristos 'delelig', af meros 'del'. Meristemet er (sagt på dansk) plantens kraftcentral og kommandocentral. Det er et helt specielt område hvor der konstant dannes nye celler. Først er cellerne det man kalder udifferentierede. Det betyder cellerne ingen specielle egenskaber har endnu. Planten er jo i konstant vækst og bliver højere og højere. Jo længere og længere væk de nye celler kommer fra Meristemet jo mere differentierede bliver hver eneste celle. Det betyder hver celle får specielle egenskaber. Nogle celler bliver til, blade andre til stængel osv. Der findes også meristem områder i planteroden, som fungere efter samme princip.

Når du kniber topskuddet og meristemet væk ændre hormonbalancen sig markant i planten. Planten må finde på andre måder at danne topskud og nye kraftfulde meristem områder. Nå topskuddet fjernes   udvikles sideskud og endda flere på én gang.  Man siger også ” at planten busker sig”. Som blomsterelsker er dette en klar fordel.  For jo flere forgreninger og sideskud, der er på planten jo flere blomster.

Du opnår lidt det samme, når du plukker buketter fra dine sommerblomster. Det stimulerer planten til at danne nye sideskud og endnu flere blomster. Så pluk endelig løs hele sommeren.

Spirekassens Gartner

Christine

22-06-2019 12:08