Køkkenhaveliv

Køkkenhaveliv

Lige meget om du har en stor eller lille køkkenhave gælder det om at få mest ud af den.  Dyrk alle steder hvor der kan gro noget. Jeg har ikke selv plads til den store klassiske køkkenhave, men jeg laver køkkenhave i mine nye Højbede og i mine Mistbænke som er et par år gamle. Jeg bruger også krukker, gamle kasser som jeg fylder med jord og dyrker grøntsager i. Jeg dyrker bønner i krukker og trækasser på terrassen. Jeg har i år, et helt højbed med Biblomster. Se nærmere på lækre bønner HER

Livet i køkkenhaven begynder nu. Så og plant i din køkkenhave i hele maj måned. Det er i køkkenhaven vi har en mulighed for at være sammen, helt offline. Vi kan være tilstede og mærke livet. Vi får jord under neglene og fred i sjælen. 

#growyourowneatyourown

Biblomster og Frøbombe til bier kan du forsat købe i webshoppen. Husk du kan blande biblomster og grøntsager. På den måde glæder du også naturen omkring dig.

Hvis du som mig, har en lille køkkenhavne er her et godt råd. Plant ikke meget af ting. Plan lidt af meget forskelligt. Jeg har selv omkring max. 20 kvm til køkkenhavedyrkning. Jeg har et krydderurtebed opdelt i felter så jeg på den måde får brugt hvert centimeter. I år har jeg iblandt krydderurterne sået morgenfruer, en sort der bliver lav. Så er morgenfrue en spiselig blomst. I en Mistbænk dyrkes tre typer salat, radiser og Zinnia som kun bliver 30 cm høj. Jeg har et bed tilegnet Squash. Jeg dyrker den gule Squash ”Atena Polka” F1 KØB HER og så skal jeg selvfølgelig dyrke Spaghetti Squash ”Wilma” den kan du også købe i webshoppen HER.

Jeg skal også forsøge med et kålbed i år. For første gang nogensinde, skal jeg dyrke Palmekål ”Toscana”, en Italiensk type kål, der er i familie med grønkål. Jeg glæder mig til at prøve den i kombination med den røde Grønkål ”Scarlet” . Køb Palmekål HER

Selvfølgelig skal jeg også have flere typer gulerødder og rødbede. Ikke mindst sommerporre. Jeg dyrker ikke kæmpe mængder, men lidt af hver. Se alle grøntsagsfrøene HER

Hvis jeg skal hjælpe med at planlægge din køkkenhaven så kontakt mig på 31715467. Så finder vi ud af det.

Kærlig Hilsen

Spirekassens Gartner

Christine

 

03-05-2018 10:00