Køkkenhaven

Køkkenhaven

Det er altid godt at have en plan. Læs her hvordan du får overblik over køkkenhaven.

Selvom det kan føles som om der er længe til 1. maj hvor vi virkelig kan begynde at så i køkkenhaven er der alligevel masser at gøre inden da. Det er lige nu du bør planlægge køkkenhaven. Princippet er det samme om du har et stykke jord, højbede, mistbænke eller måske bare krukker. Planlæg! 

Lige meget om din have er stor eller lille får du mest ud af køkkenhaven, hvis du ligger en plan fra starten. Lav en tegning på et A4 -papir. Husk altid på hvor sollyset kommer fra ved at sætte nord, syd, øst og vest på din tegning. På den måde får du overblik, hvor i køkkenhaven der er mest lys, og hvor der er skyggefuldt.

Ved at tegne din sommers køkkenhave skaber du et overblik.

Godt råd til små køkkenhaver

Plant ikke meget af ting. Plant lidt af meget forskelligt

Opfat ikke din køkkenhave som et fladt begrænset areal. Tænk i kubikmeter. Hvis du har en husmur eller stakit som omgiver dit køkkenhaveareal så brug den oprette væg til at dyrke på.  På den måde får du mere plads til fx dyrkning af vilde jordbær i potter eller blomsterkarse i ampler. Måske du skulle prøve at dyrke kål i potter og krukker.

Skab visuelt mere plads til havedyrkning og køkkenhaven. Udvisk overgangen mellem inde og ude. Ved at udnytte de rum, som vender mod din køkkenhave. Dyrk krydderurter og spiselige blomster i den solrige vindueskarm. På den måde kommer inde og ude til at hænge sammen som en oase i de lune måneder.

Dyrk tomater på friland, der findes gode sorter lige netop til det fx ”Poranek”, ”Antares”F1 og ”Batory” F1. Alle sammen gode robuste sorter til en solrig plads i køkkenhaven. Omkring tomatplanterne planter jeg ofte Blomsterkarse, som er en spiselig blomst.

En god idé er altid at plante gulerødder, porre og løg i samme område. Det skulle forbygge at gulerodsfluen kommer på besøg og ødelægger dine gulerødder. Når du planter kål, er en god idé at plante en insektvenlig blomst mellem kålen fx honningurt. Det kan lokke den hvide kålsommerfugl til at bruge som opmærksomhed på blomsten i stedet for at lægge æg i din kål. Et andet effektivt råd er at overdække dine kålplanter med fiberdug fra juni måned. Dette for at undgå af de sultne kålsommerfuglslarver spiser alle dine kålplanter.

Som et helt gratis tilbud, kommer jeg gerne med et bud på din køkkenhave. Hvis du fortæller mig, hvad dit budget er for indkøb, hvor meget plads du har. Ikke mindst, hvem der skal bruge køkkenhaven, så sammensætter jeg gerne en individuel køkkenhavepakke til dig.

Hvis jorden er lun og nattefrosten er væk kan du begynde at så i køkkenhaven omkring sidste uge af april. Salater og asiatiske kåltyper kan du så allerede i slutning af marts, hvis de beskyttes mod den direkte kulde.

Se alle de lækre køkkenhavefrø HER

Kærlig Hilsen

Spirekassens gartner

Christine

26-03-2019 14:43