Meyers Madmodsløb

Meyers Madmodsløb

Spirekassen deltager i Meyers Madmodsløb den 31. august 2019. Læs mere her...

For noget tid siden blev Spirekassen kontaktet af Meyers Madhus. Vi blev spurgt om vi ville deltage i Meyers Madmodsløb. Der skulle ikke meget betænkningstid til, før vi selvfølgelig sagde ”Ja tak”. Bag madmodsløbet står Claus Meyers fond Melting Pot og Meyers Madhus, og overskuddet fra løbet går til fondens aktuelle madprojekter. Madprojekter det blandet andet bekæmper fattigdom og hjælper udsatte unge i Bolivia og USA.

Claus Meyers fond Melting pot beskæftiger sig med emner, der i forvejen ligger Spirekassens hjerte nært. Nemlig at øge livskvaliteten og forbedre fremtidsmulighederne hos udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper i Danmark og i udviklingslande. Målgruppen er, børn, unge og personer med kriminel baggrund, flygtninge og indvandrere. Spirekassen er fan!

Madmodsløbet 2019 foregår i Søndermarken mellem 10 - 12, og ruten er 1,5 km lang. Undervejs smager de modige deltagere sig gennem seks spiselige poster, hvor Spirekassen er én af de seks. Hvad vi serverer, er en hemmelighed endnu. Vi kan kun love at smageoplevelsen vil udfordrer sanserne og smagsløgene.

Madmodsløbet er et børneløb og du skal være mellem 4 – 14 år for at deltage. En billet til Madmodsløbet koster 150 kr + gebyr (2 kr) og giver samtidig løbsdeltageren et smagsarmbånd til Arla Food Fests aktiviteter samme lørdag. 
Tør man smage på alle de seks poster, venter der både highfives, medaljer og goodiebags ved målstregen. Sofie Østergaard fra DR Ultra, Ramasjang og MGP er vært og vil sørge for, at alle kommer godt afsted ud på ruten og bliver heppet hele vejen i mål.

Spirekassen glæder sig utroligt meget til at hilse på en masse madmodige børn og deres forældre! Der venter alle deltager en lille ting fra Spirekassen i de udleverede goodiebags ved målstregen.

Se mere om løbet HER

Spirekassens Gartner

Christine

07-08-2019 10:44