PlanteLivs Skærehaver

PlanteLivs Skærehaver

Vi har glædet os til i dag! Hele to temakasser med PlanteLivs Skærehaver udkommer. Se nyhederne her..

Spirekassen er en stor fan af bloggeren og planteeksperten @plante_liv.  Hendes skønne skærehave og blomsterbuketter skaber farver, positivitet og glæde. Bag profilen finder du den kreative Liv, der er uddannet Have- og Parkingeniør. Liv beskriver sig selv som ”Plantebegejstret” og hendes blog finder du HER. I 2020 starter Liv et projekt ”Mit år med blomster”, hvor hun, hver uge vil plukke lokale hjemmedyrkede blomster til buketter. Dette for at sætte fokus på klimavenlige snitblomster.

Sidste år gav vi Liv ”frie tøjler” til at sammensætte sin helt personlige frøpakke med skærehave for begyndere. Det blev en stor succes sidste år og har fået et sideskud! I år tilbyder vi både en begynder temakasse og en temakasse til de let øvede blomsterelskere.

Begynderkassen har fået nyt indhold udvalgt af Liv. Blomsterfrøene er nøje udvalgte ud fra det kriterium, at de skal være gode til buketter, have store frø, der er til at håndtere og være lette at dyrke. Det er ikke nødvendigt at forspire så du kan så frøene direkte i jorden.

I temakassen for den let øvede skal en del af frøene forspires inde i vindueskarmen i det tidlige forår.

Begge temakasser passer til dyrkning i et højbed af pallerammer (80x120 cm) eller andre typer højbede, men kan naturligvis sagtens dyrkes i almindelig havejord, måske et hjørne i din køkkenhave.

Farvesammensætningen er bevidst valgt, så du kan lave mange forskellige buketter i flere forskellige farvenuancer og udtryk. Temakassen leveres i en lækker gaveæske af genbrugspap. Der er grundig dyrkningsvejledning i kasserne. Gratis hjælp fra en faglært gartner medfølger jo altid.

Temakasserne er en oplagt julegaveidé, der vil skabe glæde for modtageren langt ind i det nye år. Se de skønne temakasser HER

Spirekassens Gartner

Christine

19-11-2019 15:18