Skærehaven

Skærehaven

 ”Årets haveoplevelse” det bliver blomsterne for mig i år. Læs her hvorfor..

Jeg er blevet bidt af blomster, mange blomster og forskellige blomster. Det hele startede sidste år, med bukken på billedet. På besøg kom @plante_liv og med sig havde hun buketten og sin kæmpe viden om blomsterdyrkning. Jeg blev smittet af Livs plantebegejstring!

Jeg ejer ikke en kæmpe have så en del af køkkenhaven måtte vige pladsen. I år er fire højbede fyldt med blomster, som er en kombination mellem bivenlige blomster og spiselige blomster, men også en rigtig skærehave designet af @plante_liv. Princippet er forskellighed, men farveafstemt. Jeg startede mit ”projekt skærehave” 1. marts, hvor jeg begyndte med forspiring af de mest sarte og langsomt voksende blomster. Jeg har forspiret prydtobak, levkøj, håret solhat, statice og sommerasters. Lige sommerasters kunne man nok have sået direkte på friland her i maj. Nu er alt det forspirede, plantet ud i skærehaven og de sidste robuste blomsterfrø er lige sået. Direkte på friland har jeg sået morgenfrue, zinnia, gulerodsblomst, kornblomst, hareøre og stolt kavaler også kaldet cosmos.

Det eneste som mangler nu, er mere varme og vand fra oven. Jeg i gang med årets haveoplevelse. For det bliver ”Årets haveoplevelse”. Egentlig er jeg oprindelig uddannet væksthusgartner og jeg elsker i princippet alt dyrket under glas. Dog må jeg sige, at det her frilands blomsterdyrkning er jeg ret grebet af. Hver dag gennemgår jeg højbedene for at følge udviklingen på helt tæt hold. Der sker noget hver dag og jo mere vand og varme vi får, jo hurtigere går udviklingen. Herligt er det også, når bierne sværmer i takt med min haveglæde plus jeg sparer pokkers meget Co2 med at dyrke mine blomster selv.

Hvis du ikke selv er kommet i gang med forspring tidligt i marts er der forsat mange muligheder for blomster, som kan sås direkte på friland i maj måned. I samarbejde med @plante_liv har vi lavet en hel temakassen med en komplet skærehave, som kan sås nu direkte på friland. Temakassen ”Plantelivs Skærehave” er for alle og hvis du er begynder. Alle de syv sorter i ”Planteliv Skærehave” er nemme at dyrke. Der er langt vægt på et spændende varieret farvespil, hvor du ville kunne plukke mange forskellige typer buketter hele sommeren.

Se nærmere på Temakassen Plantelivs Skærehave HER

Spirekassens Gartner

Christine

13-05-2019 16:00