Tomater fra supermarked

Tomater fra supermarked

Kan jeg tage frø af tomater købt i supermarkedet? Få svaret her..

Et godt spørgsmål jeg får igen og igen fra jer kunder. Det handler om forelskelse mere konkret om forelskelse i tomater købt i supermarkedet. Kan man egentlig tage frø af dem, og dyrke sin yndlingstomat derhjemme. Svaret er både ja/nej.

Professionelle tomatgartnere bruger primært F1 frø. F1 frø er fremavlede sorter med en ens genetik. Frugterne er som tvillinger næsten helt kopier af hinanden. Professionelle gartnere er helt afhængige af meget ens tomater med ens vækst, udbytte og ens udseende. I industrigartnerierne skal de kunne høste et bestemt antal kilo pr kvm og frugterne skal have en bestemt størrelse for at kunne passe ned i emballagen.

F1 sorterne er fremavlet med bestemte egenskaber fx Robust skal.  Herved skades frugterne ikke ved håndtering, plukning og maskinpakning.

Der bliver også fremavlet sorter, som bliver sent bløde ved overmodning. På den måde kan de ligge længe i supermarkedet inden de når dit spisebord.

Fremældning af en god smag er ikke nær så meget i fokus.

For os hobbyavlere lægger vi vægt på helt andre egenskaber. Forskellighed er kun sjovt. Vi elsker sikker alle smagen af en hjemmedyrket tomat. Det betyder ikke så meget for os, om en enkelt plante giver få tomater

Kan tage frø fra en F1 tomat?

Det kan du nemt, men du må slet ikke forvente, at næste F2 generations ligner deres F1 forældre. Her kan du virkelig blive overrasket og det er langt fra sikkert, at du får tomater der giver en særlig kulinarisk oplevelse.

Så konklusionen er set med mine fagbriller; Hold dig helt fra at tage frø fra tomater du har købt i supermarkedet.  Det er ganske fristende, men ikke værd at bruge sin tid på.

Se alle de lækre tomatfrø HER

Spirekassens Gartner

Christine

25-02-2020 11:33