Tørvebriketter

Tørvebriketter

Tørvebriketter er smarte og nemme at bruge. Se her hvordan

De fylder ikke som 40 liter jord fra Fakta og du kan gemme dem i evigheder, hvis du ikke lige får dem brugt. Så fylder de ingenting. Tørvebriketter er et oplagt valg til Urban Gardening folket i lejligheder, som vil forspire i vindueskarmen.

Tørvebriketter er specielt anvendelige til forspiring af tomat, agurk, chili, aubergine, græskar og squash. Alt frø, der skal sås enkeltvis.

Når du tager dine Tørvebriketter i brug er det vigtig de får lov at suge vand, så de er 100 % gennemvædet. Jeg gennemvander dem over et par timer, så jeg er sikker på, at de er helt gennemvædet i midten.

Herefter kan du så dine frø.

Et lille trick er at stille tørvebriketterne så tæt som muligt under spireperioden. På den måde har de sværere ved at udtørre.  Hvis de står med et par centimeters mellemrum udtørre de nemlig nemt. Kontroller dem dagligt, se om de behøver en let vanding. Specielt den stærke forårssol kan nemt få vindueskarmens temperatur over 30 grader.

Når de små planter har flere sæt løvblade(voksenblade) skal de omplantes. Du tager planten i tørvebriketten og planter det hele i den nye potte. Herved bliver røddernes vækst slet ikke forstyrret og kan vokse uhindret videre.

Du kan selvfølgelig købe Tørvebriketter i websoppen. 10 stk. for 20 kroner HER

Kærlig Hilsen

Spirekassens Gartner

Christine

07-02-2019 08:48