DIY Skærehave

DIY Skærehave

Sol og vand

Placerer din skærehave et sted, hvor der er meget sol. Du skal have adgang til vand, da især de små planter skal vandes ofte.

Etablering af blomsterhaven
Du kan så når faren for frost er ovre i starten af majN ogle arter skal forspires i vindueskarmen. Lav en rille i jorden vand rillen, placer frøene med ca. en hånds bredde imellem dæk frøene til med jord og klap jorden let.

Pasning af blomsterhaven
Især i den første tid, er det vigtigt at vande planterne jævnligt. Planterne må ikke tørre ud, vand flere gange hver uge, alt efter vejret. Senere kan du nøjes med at vande efter behov.

At nippe sine blomster

Når planterne er kommet godt i gang, skal du til noget af det der føles helt forkert. Du skal simpelthen nippe eller klippe toppen af dine planter. Når planterne er 10-15 cm høje og har flere rigtige bladpar. Når du klipper plantens topskud af, vil planten buske sig ved at danne flere nye stængler og dermed have plads til mange flere blomster.  NB: Græsser skal ikke nippes.

Pluk løs!
Jo mere du plukker jo flere blomster får du. 

Kend forskel på ukrudt og små spirende blomster. Se billeder her.

Morgenfrue Morgenfrue
Kornblomst Kornblomst
Hirse Hirse
Zinnia Zinnia
Gulerodsblomst Gulerodsblomst
Hareøre Hareøre
Løvemund Løvemund
Cosmos Cosmos

Forspiring chili

Dyrkning af chili

I Spirekassens verden er Chili den første forårsbebuder i det nye år.

Du starter med at forspire chilifrø allerede fra medio februar og frem til slut marts. De stærkeste sorter skal tidligst i jorden. Hvorimod de mere milde sorter kan du vente lidt med til marts.

Spirekassen til chilifrøene kan du købe i webshoppen og der er plads til 24 eller 12 planter, hvilket er nok til de fleste husholdninger. Det er også nemt at dyrke i tørvebriketter. Se det hele HER.

Fyld din Spirekasse med sphagnum. Det er bedst at bruge "Så og priklemuld" der er tilpasset et spirende frø. 

Gør jorden frugtig og lav et lille hul til frøet. Det er vigtigt at hullet ikke er dybere end 0,5 cm. Et frø i hvert hul er rigeligt da spireprocenten hos chilifrø er høj, over de 90 %. 

Det optimale er, at du stiller spirebakken i din vindueskarm, hvor der er varme og lys. Den optimale spiretemperatur er 22 til 25 grader.

Når de første sæt kimblade er kommet frem fjernes plastikket/fiberdugen. Det er vigtigt, at planterne får mest muligt sollys. Placer nu din spirekasse i det vindue hvor planterne får mest muligt lys.

Chilifrø kan være helt op til 20 dage om at spire frem, så du skal have tålmodighed. Frøene og jord skal holdes fugtige under hele spiringsprocessen. Dog ikke overvandes for så drukner frøene i jorden.

Når planterne bryder op gennem jorden med sine to kimblade er det vigtigt at de får så meget lys som muligt, dog ikke en temperatur højere end 20 grader.

Når de små chiliplanter har 4 til 6 løvblade skal de pottes om i en større potte.

Du skal holde dine chiliplanter inde til medio maj måned. Når planterne er 6 uger kan du begynde at tilsætte gødning i vandet. Hvis vejret er lunt kan du godt sætte dine chiliplanter ud i drivhuset fra midt maj. Tilvend dem langsomt livet i drivhuset inden de får lov at bo der fast.

Jeg har mest held med at dyrke mine chili i potter og krukker i drivhuset. Der går jeg fordi Chili ofte rammes af bladlus i løbet af sommeren. Hvis de ikke skal smitte hele herligheden med bladlus er det nemt lige at tage potten med chili ud af drivhuset, hvis problemet opstår.

Chili kan sættes i altankassen, på terrassen og andre lune steder på friland fra 1. juni.

Se de spændende chilifrø HER

 

Forspiring bønner

Dyrkning af bønner

Du kan forspire dine bønner i vindueskarmen fra medio april. Du opnår langt kraftigere planter som hurtigt etablerer sig når de plantes ud ved forspiring.

Fyld potter dem med muld. Det er bedst at bruge "Så og priklemuld"

Bønnefrøene sås enkeltvis i et 1- 2 cm dybt hul. Allerede efter 1 uge ses de første kimblade komme op af jorden. Bønneplanten skal have så meget lyst som muligt når de første blade har vist sig, helst ikke over 20 graders varme i vindueskarmen.

Det er også muligt at forspire bønnefrø i drivhuset i maj, processen er den samme som ved forspiring i vindueskarmen. OBS temperaturen skal være over 10 grader ellers spirer/vokser bønnefrøet ikke.

Bønnefrø kan sås direkte på voksestedet fra midt maj. Hestebønner kan du allerede så i slut april direkte på voksestedet. Dog skal jorden være minimum 8-10 grader varm, Hestebønnen tåler dog lave temperaturer. For at få en bedre spiring, dæk med fiberdug. Fiberdug kan også købe efter mål i webshoppen HER

Afstand mellem bønnerne skal være 5 cm og med buskbønnerne skal der være 40-50 cm mellem rækkerne.

Bønner fortrækker en lun, luftig og muldet jord. Ikke mindst vil bønner helst vokse, hvor der er lunt og ikke for meget vind. Bønneplanter hader at mangle vand.

Bønner kan også dyrkes i drivhuset. Jeg fortrækker at have dem i krukker. Nogle bønnetyper angribes let af bladlus. Så er det nemt at flytte krukken ud af drivhuset så den ikke smitter hele herligheden i drivhuset med bladlus.

Bønner er en bælgplante og forsynet med det vi kalder Knoldbakterier i deres rodnet. Knoldbakterierne fikserer kvælstoffet fra luften, hvilket betyder at bønner faktisk tilfører jorden gode ting når den dyrkes.

Derfor er det ikke nødvendigt at tilfører de store mængder gødning i løbet af sommeren.

Se de spændende bønnefrø HER

Forspiring blomster

Dyrkning af blomster

Man kan ofte have stor fordel af, at forspire flere typer af  blomsterfrø i vindueskarmen eller i drivhuset. Planterne kommer "hurtigere fra start". De bliver kraftigere og blomstre hurtigere. Det er meget individuelt hvordan de forskellige blomsterfrø skal sås. En grundregel er der maximalt må komme 3 gange jordlag oven på frøet i forhold til frøets størrelse. Forvirret? Hvis frøet er 0,5 cm tykt må der komme 1,5 cm jord oven på det.

Blomsterfrø som bør forspires af fx. Løvemund, Phlox, Valmue, Digitalis, Statice, Evighedsblomster, Tallerkensmækker og Hirta.

Brug "Så og priklemuld" til forspiringen da denne muld er tilpasset det spirende frøs behov.

Det optimale er, at du stiller spirebakken i din vindueskarm hvor der er varme og lys. Den optimale spiretemperatur er mellem 20 til 25 grader.

Når de første små kimblade er kommet frem fjernes plastikket/fiberdugen. Det er vigtigt, at planterne får mest muligt sollys. Placer nu din spirekasse i det vindue hvor planterne får mest muligt lys uden der bliver for varmt. Hvis kombinationen af varme og lys ikke er rigtig bliver planterne for lange og for spinkle.

Når de små spirer får deres første sæt løvblade, er det tid til at plante dem ud på voksestedet på friland. Der står bag på posen, hvor langt der skal være mellem hver plante. Vand dem godt efter de er plantet på voksestedet. En god idé er, at give dem fiberdug på den første uge ind til rødderne har fået godt fat i jorden. Herefter kan man tage fiberdugen af om dagen, men beholde det på om natten, endnu en uges tid. Herefter er det bare at vente på et skønt blomsterhav. Hvis du ønsker tættere planter med flere blomster kan man knibe topskuddet af. 

Blomsterfrø der kan sås direkte på friland er: Kornblomst, Cosmos, Morgenfrue, Gulerodsblomst, Zinnia. 

Se de skønne blomsterfrø HER

Dyrkning frøbombe

Frøbomben er 100% organisk og produceret med fokus på bæredygtighed. Den består af lækker kvalitetsmuld godkendt til økologisk dyrkning, dansk ler og en unik blanding af frø. Spirekassens frøbomber er specielt udviklet med fokus på biodiversitet altså forskellige. Hver frøbombe er håndlavet så de er hver for sig helt unikke.

  1. Vælg et godt voksested. Det kan være i en potte med jord i vindueskarmen, altankasse eller i drivhuset. Husk skal være sollys om dagen og ikke frost. Hvis du planter din frøbombe i en potte skal den mindst være 12 cm i diameter.

  2. Læg din bombe oven på jorden og vand den godt. Kig til den hver dag og vand den, så jorden holdes fugtig.

  3. Giv tid og kærlighed. Efter 1 til 2 uger vil du se de første spirer. Dog er det meget individuelt så læs den medfølgende vejledning.

Se vores spændende udvalg af frøbomber HER

Mere viden?

For Spirekassens kunder tilbyder vi mere faglig stærk vejledning af tre dygtige gartnere HER